Have A Coffee

Innovative løsninger præger ny café i Flensborg

En innovativ tilgang og professionel sparring var to af årsagerne til, at Sander Gruppen vandt udbuddet til produktion af inventar og interiør til Have A Coffee’s nye café i Flensborg. Have A Coffee er et dansk/brasiliansk kaffekoncept, kaffebar & risteri, der kun sælger det ypperste inden for specialty kaffe og eksklusivt kaffe.

Forud for etableringen af den nye café fik kunden udarbejdet tegninger af en indretningsarkitekt, hvorefter tilbuddene blev indhentet:

“Allerede inden den endelige prissætning fik vi fokus på Sander Gruppen. Det skyldes deres innovative tilgang til projektet og ikke mindst de positive forslag til forbedringer og løsninger, som har givet caféen et ekstra løft”, fortæller direktør hos Have A Coffee, Tom Roth.

Hos Sander Gruppen vægter vi den gode og åbne dialog højt. Det åbner nemlig døre og muligheder for videreudvikling af produktioner. Det gælder både før, under og efter projektet.

“Alle aftaler er overholdt. Vi har oplevet Sander Gruppen som en yderst kompetent og professionel samarbejdspartner, som uden tvivl har været medvirkende til, at vores projekt kom i mål. Af selvsamme grund tøver vi ikke med at indgå i et nyt samarbejde ved næste projekt”, slutter Tom Roth.


Et fedt mix af materialer
Den nye café i Flensborg er indrettet med varme, massive egetræsbordplader til de besøgende kunder, ligesom toppen af kassedisken er fremstillet i massiv eg. 

Have A Coffee er ikke blot en café, men sælger også kaffebønner og baristaudstyr. Hertil er der produceret reolsystemer i egefiner. Det er et materiale, som går igen i lamellerne, som bidrager til stemningen og akustikken i caféen. Det kommer blandt andet til udtryk foran matrixbilledet fra den brasilianske kaffeplantage, som bliver lyst op af LED lys. 

Have A Coffee har naturligvis også fået produceret et nyt, flot facadeskilt over indgangspartiet, som lyser flot op, når mørket falder på.

Se billeder fra Have A Coffee’s café i galleriet.

Hvis du har spørgsmål til produktionerne og materialerne i denne case, er du altid velkommen til at kontakte os. 
Mail: rikke@compotech.dk
Telefon: 22 11 31 92

Til oversigten