Det er essentielt for os med pålidelige og kreative samarbejdspartnere, som har sit håndværk i orden.
Lasse le Dous, Partner i Playground Marketing

Case om Playground Marketing

Del denne case

Vi havde, hos Playground Marketing, endnu en gang fornøjelsen af at arbejde sammen med Sander Gruppen i vores involvering i Spies-kampagnen The Home Weather Machine, som vi stod for at udvikle.

Når vi bliver ringet op, (i dette tilfælde af Robert Boisen & Like-minded) med en vild idé som skal realiseres på relativt kort tid, er det essentielt for os med pålidelige og kreative samarbejdspartnere, som formår at tænke ud af boksen (også når der, bogstaveligt talt, skal bygges en boks) og som har sit håndværk i orden.

Sander Gruppen var helt med på idéen, og hjalp os med at designe den fysiske boks som skulle kunne rumme al vores hardware (regn-, tåge-, sne, kuldesystem mv.), kunne tåle til vand, kunne skilles ad, pakkes og flyves med fragtfly og til sidst samles på en strand i Thailand.

Vi kunne ikke være mere tilfredse med resultatet og vi glæder os allerede til vores næste projekt med Sander Gruppen.

Se videoen af "The home weather machine".

 

Lasse le Dous - Partner i Playground Marketing

Til oversigten